Budapest

Termal (varme)- og mineralbad virker det? JA!

Af Reka- og Eskild Nielsen

Hvorfor?

Det varme vand giver større flow af kroppens væsker. Når kroppen er i vand, kommer der større hydrostatisk tryk, hvilket betyder, at kroppens får hjælp til at pumpe blodet op til hjertet igen og ud til organerne og dermed få spulet muskler og celler rene.

Man kan blive helt stakåndet af blot at være i vandet. Anklerne bliver drænet for overflødig væske, og man skal som regel tisse, når man kommer op. Derfor må man kun være i de varme mineralbade i højst 20 minutter.

Thermalbad er især godt for gigtpatienter, ældre mennesker, skadede fodboldspillere og andre sportsfolk. Skulle også hjælpe på immumsystemet generelt. Altså øge kroppens evne til at holde sig selv rask og dermed fremme velbefindendet,sygdomsforebyggelse og helbredelse af mange skavanker.

Mineralerne i vandet fra 100 meter nede i klodens undergrund, der trænger ind i kroppen via huden har selvfølgelig også betydning både måske fordi man får et mineral man mangler i kroppens kemiske ballance, og fordi mineralerne er naturlige og findes i en naturlig sammensætning. Synergieffekt. Det er godt for os, fordi vi også er natur.

I Ungarn kan man få recept af lægen til at gå i thermalbad til en lavere pris.

Badekulturen traditionstyngde fra gamle testamente, romere og tyrkere samt badenes smukke og sprudlende arkitektur er med til at øge virkningseffekten gennem synssansen.

Vi bruger badene Széchenyi og Lukács hele året. Om sommeren Dagály friluftsbad.

Præsident Franklin D. Roosevelt fik lindret smerter fra polio og det hjalp ham til at tænke klart, sagde han.

Man skal helst gå i termalbad hver eller hver anden dag i mindst en uges tid for at opleve markant god effekt. (Kilde: Politiken 3. januar 2009) Samt Reka og Eskilds egen viden/Googling og erfaring.

______________________________________________________________________________

Udvalget og oplysninger om badene kan ses på Visit Budapest Travel her

Széchenyi Fürdö/Kurbad kan vi varmt anbefale. Bygningerne i sig selv er helsebringende. Se nærmere her.
Kør med sporvogn 4 el. 6 til Oktogon. – Derfra med metro nr. 1 (den gule) mod endestationen Mexikói ut. -Stå af ved stoppested Széchenyi fürdo og du er næsten ved indgangen til badet.

Når man har købt billet går man til omklædningsrummene nede i kælderen. Kvinder til venstre og mænd til højre. Plastkortet man får udleveret stikkes ned i revnen på skabsdøren og nøglen frigøres. Husk! lokalenummer og skabsnummer, da det ikke står på nøglen.

Efter brusebad går man med sine badesandaler, badehætte og håndklæde op ad trappe igen og ud til de udendørs bassiner.

I den store bygning overfor udgangen ligger alle de forskellige indendørs helsebade. Garanteret AHA- og velbefindende oplevelse.

Hvis man bader mindre end 2 timer, får man en bon ved udgangen og kan så ved billetsalget få nogle af pengene refunderet.

Vi bruger også kurbadet Dagály. Det er billigere og i arkitektur fra kommunisttiden – en rejse tilbage i tiden.

Tag Metro nr. 3 til stoppested Árpád hid. Hop op i sporvogn nr. 1, der kører mod Donau. Stå af ved første stoppested og “spørg” om vej ved at vise navnet på skrift, Du kan garanteret ikke udtale det, så en ungarer kan forstå det.

 I svømmebassiner skal man bruge badehætte, så tag en med.

Bade videoer.  SE HER