Budapest

Transport i byen

Budapest har efter nogens mening – også vores – verdens bedste kollektive transportsystem.

4 metrolinier. 25 sporvognslinier. Flodbus. Trollibusser og et par hundrede buslinier. BKKs køreplaner med ruteplanlægger kan hentes her


De 25 sporvognslinier er den mest turistvenlige måde at komme rundt på, langsom, men man får set mere end med metro.

 

Afstand til sporvogn fra Köfaragó utca nr. 7
Sporvogn nr. 4 og 6 har stoppested 200 meter fra ferielejlighed og studio- 3 minuters gang – på Jozsef körút (ringvej)
ved Rákóczi tér (plads).
Bortset fra endestationen mod syd, har de samme stoppesteder. Undervejs krydser de alle 3 metrolinier.

Endestationer: Mod nord vest: Széll Kálmán tér . – Mod syd vest: Fehévári ut .

Begge linier har fået helt spritnye lækre Düsseldorfer sporvogne – verdens længste sporvogne (50 m), der transporterer 200.000 mennesker om dagen, som er rekord i Europa.- Desuden nyrenoverede stoppesteder i år 2004. Linie 4 og 6 samt 2 og 19, der kører langs floden på hver sin side er geniale for seightseeing.

Sporvogn nr. 4 og 6 kører nu hele døgnet.

Det er stedet, hvor man møder menneskene på nært hold. Alexander Carnera har i sin netop udkomne bog
”Som vidne er mennesket til”, beskrevet den milde socialitet i at være tæt på andre mennesker. Gågader opfylder også dette behov; man går her for at se og blive set.. Mennesker fra betonforstæderne kommer naturligvis også til centrum for at shoppe og promenere.

Der ligger trafikkort og kortbog med gadenavne i lejlighederne, eller også er der køreplaner for alle byens kollektive transportmidler her

Natbusser kører når metro, sporvogne og busser holder op at køre med sidste afgang omkring kl. 23.

METRO  

Den røde metrolinie, linie 2, går fra eller rettere sagt under BLAHA LUJZA TÉR. 400 meter fra ferieboligerne.

Vil man skåne benene når man skal tilbage til lejligheden herfra, kan man tage sporvogn 4 eller 6 et stoppested i modsat retning af Széll Kálman Tér.

Alle tre metrolinier krydser hinanden kun et sted, nemlig DEAK TÉR.

Afgangene er med højst 5 – 10 minutters mellemrum, så der er nærmest tale om et rullende fortov. Men husk lige, at de sidste kører ca. kl. 23. Derefter er der natbusser og taxaer, hvis man skal køres.

Den nye metrolinie nr. 4, der indvies inden længe, får station – 23 m. nede i jorden – på Rákóczi Tér- 200 m fra ferieboligerne. Man kan studere byggeriet bag plankeværket på pladsen, og plantegning over stationerne kan ses her.

Med metro no. 4 regner man med at transportere 15.000 til 40.000 passagerer i timen og med 1,5 minutter mellem hver afgang.

SE VIDEO OM METROLIVET. – LÆS VIDEOTEKSTEN.  – VESTBANEGÅRDEN kaldes  NYUGATI PÁLYAUDVAR.

KLIK PÅ LINKET HER

Busser

Busser får man kun brug for,hvis man skal til steder, hvortil der ikke kører sporvogn, metro eller S-tog. Med metro køres den samme afstand tre gange så hurtigt som med sporvogn; men til sightseeing i byen er sporvognsnettet optimalt.

Fra BLAHA LUJZA TÉR ca. 10 buslinier.

Billetter til alle de kollektive transportmidler købes på metrostationer

 

Ugekort

 

Køb billethefte med 10 stk billetter, 3-dageskort eller et ugekort der er endnu billigere ved længere ophold  i ferielejlighederne
En familiebillet er også en mulighed.

Billet fra billethefte m. 10 stk.

 

EU-borgere over 65 år kører gratis med de kollektive transportmidler ved forevisning af pas til de allestedsnærværende billetkontrollører.

Taxa

fötaxi Taxaselskab der kører fra lufthavnen til byen, billigt. Man køber “billet” til fast pris online eller i salgsbod lige udenfor døren til ankomsthallen. Bestil returtur også, så er det på plads.

 

 Budapest-City-Bikes

 

 

1000 nye bycykler er kommet til i foråret 2014. –  Ved siden af feriebolig uden for Köfaragó 3 er etableret en cykelterminal.
Der er også etableret en cykelterminal 300 m fra feriebolig på Rákoczi ter ud for metro 4.
Læs mere om emnet her

 

Cyklister har ikke optimale vilkår alle steder i byen. Mange ungarere kan nemlig ikke cykle! Men det kan lade sig gøre at cykle, og vi cykler selv meget. Cyklen er jo det mest geniale transportmiddel. Du kommer langt med lavt energiforbrug. Hjulene bærer kroppens vægt i stedet for knæene.

Der er cykelstier på ANDRÁSSY UT fra HÖSÖK TER til centrum og desuden flere steder langs Donau og på Margretheøen.

Politiet og fodgængerne har forståelse for, man cykler på fortovene.

Udenfor bykernen er cykler helt almindelige.

Fodgængere har fået gode vilkår i byen. Der er fortove på alle gader. På de store ringveje og boulevarder er der fortove så brede som tosporede veje. De fungerer derfor som gågader.

Bilister har relativt rimelige vilkår, da der på grund af det formidabelt gode kollektive transportsystem ikke er nævne-værdig køkørsel. Ungarske bilister har paprika i blodet og kører derfor friskt; men også sikkert. Promillegrænsen er 0,0.